Læge-Salvie

Salvia officinalis

Salvie er flerårig og hører til læbeblomstfamilien. Blomsterne er tvekønnede og har fremmedbestøvning (insekter). Salvie er en halvbusk eller staude med en løs, opstigende vækstform. Stænglerne er firkantede med en bark, som først er grågrøn og håret, men som senere bliver lysegrå og furet. Bladene er ovale med bugtet rand. Over- og underside er lyst grågrønne og meget rynkede. Rodnettet består af en kraftig og dybtgående pælerod med talrige siderødder.

Fuldt udviklede frøplanter opnår en højde af 50-60 cm. Blomsterne sidder i aks for enden af særlige skud. De er lyseblå og uregelmæssige. Der kan høstes maks. 6 år på samme mark. Ingen høst i etableringsåret. Frøene er små, runde nødder.

Udsædsmængde: 10 kg pr. hektar

Såtidspunkt: April-maj.

Høst: Juli.