Lupin

Lupinus Russell

Staude lupin er en flerårig frilandsplante i en farveblanding af hvid, blå, rosa, lilla og lyserød.  Staude lupiner hører til ærteblomstfamilien. Planterne bliver 80-120 cm høje. Der høstes normalt på marken i 3 år. Det første år er udbytte lidt mindre.

Den flerårige lupin Russell har smukke, fingerdelte blade og en tæt, opret blomsterklase med klare, rene farver. Rødderne er tykke, kødfulde og dybtgående, hvorfor planten klarer sig godt på mager og tør jord. På rødderne udvikles store kugleformede knolde af kvælstofbakterier.

Stænglen er ugrenet og behåret. Bladene har 7-16 cm lange spidser. Plantens bælge er 2,5 - 4 cm lange. De er brune og behårede og indeholder 5-9 frø hver. Lupinfrø er giftige!

Udsædsmængde: 12 kg pr. hektar.

Såtidspunkt: April eller August

Høst: Slut August.